Clairvoyance

INGER LINDEMANN Clairvoyance • Healing • Akupunktur

Clairvoyancen kan hjælpe i alle livets forhold

Jeg er uddannet Clairvoyant Rådgiver og bruger clairvoyancen til at få informationer til dig, som du kan bruge, uanset om du bare er nysgerrig eller står med udfordringer i dit liv. Udfordringerne kan fx være i et parforhold, i forholdet til dine børn eller på arbejdspladsen.

En clairvoyance hos mig tager altid udgangspunkt i kontakten med den åndelige verden, og hvordan du har det her og nu. Når du besøger mig, åbner jeg op til informationer fra den åndelige verden omkring dig og dit liv og videregiver dem til dig, så du kan få klarhed omkring din situation.

På den måde får du hjælp til at forstå, hvorfor du handler, som du gør, og mulighed for at se dit liv fra en anden side.

Ved at lytte til den åndelige verden finder jeg frem til de muligheder, som du har for at arbejde med dig selv, eller de beslutninger, du kan træffe for at ændre og forbedre din situation. Når vi oplever livskriser er clairvoyancens fornemmeste opgave at give håb.

Som en del af clairvoyancen arbejder jeg også med kontakt til afdøde. Via kontakten kan jeg videregive budskaber fra den afdøde, som ofte kan bidrage til afklaring af forhold til og følelser for en tidligere nærtstående.

Bestil tid til clairvoyance

Inger Lindemann

Aastrupvej 128A

6100 Haderslev

Telefon 26 19 34 57