Om Inger

INGER LINDEMANN Clairvoyance • Healing • Akupunktur

Den alternative verden og mig

En række begivenheder i mit eget liv har gennem årene ført mig ind i den alternative verden. Min første healing, som gav mig en helt ny følelsesmæssig tilstand med ro og balance i min krop, åbnede en dør til den spirituelle verden, som har været med mig lige siden.

Jeg har oplevet, hvordan det at arbejde med sig selv og være i kontakt med den åndelige verden har ændret min måde at se mig selv, andre og livet på. Det har fjernet barrierer og banet vejen for en bedre tilværelse præget af positiv energi.

Det er en livserfaring, jeg meget gerne vil give videre til dig.

Healing og meditation

Da jeg selv har haft stor glæde af healing, har jeg deltaget i en del kurser i healing og kanalisering i både ind- og udland – blandt andet en 2 årig uddannelse på den Danske Healerskole.

Jeg er uddannet Reiki Mester og indvier/underviser i Alchemic Healing level 1 og 2, mens level 3 bliver givet af Tareth.

Herudover har jeg taget forskellige kropsterapeutiske uddannelser.

Jeg har siden 1994 arbejdet sammen med healeren Tareth fra Glastonbury i Storbritannien og jævnligt arrangeret begivenheder med ham i Danmark med temaerne healing, meditation og kontakten med ”den indre gral” (lyslegemet).

Sammen med min mand og Tareth har jeg gennem en række år ledet en gralsgruppe, hvor vi arbejder med meditation, energi, healing og selvudvikling.

 

Vi har alle problemer og udfordringer i vores liv, og jeg tror på, at vi, ved at søge ind i os selv og forstå vores eget sind bedre, bliver i stand til at skabe os en tilværelse med fokus på det positive og se muligheder i stedet for forhindringer.

Healing, meditation og kontakt med den åndelige verden kan efter min egen erfaring hjælpe os godt på vej.

Clairvoyance og den åndelige verden

Jeg oplever, at når vi som mennesker forsøger at arbejde med vores liv er clairvoyancen et godt redskab. I den åndelige verden har vi muligheden for at overskue mere end nuet, vi er i, og fokusere på det, vi tiltrækkes af.

Ved at bruge den åndelige verden er det ofte muligt at få sat fokus på fx uheldige handlemønstre, overbevisninger eller barrierer, som har en dårlig indflydelse på vores liv.

Det er ting, som vi ikke selv er i stand til at se, men som i yderste konsekvens kan manifestere sig som sygdom, der er kroppens måde at sige fra på.

Da clairvoyance i det hele taget kan være en stor hjælp, når vi ønsker at ændre vores måde at leve livet på eller fx finde vejen ud af en livskrise, er jeg gennem den senere tid begyndt at bruge clairvoyancen professionelt i mit arbejde.

Jeg er i den forbindelse uddannet Clairvoyant Rådgiver fra Maya Fridans Clairvoyance Skole i 2015.

Inger Lindemann

Aastrupvej 128A

6100 Haderslev

Telefon 26 19 34 57